ANODE eksisterer for at hjælpe flere mennesker med at leve autentiske, intentionelle og bevidste liv - ved at give adgang til simple, men kraftfulde værktøjer, der gør selvindsigt håndgribeligt, muligt og menneskeligt.
Vi tror på, at bevidsthed er en superkraft. At når vi mennesker forstår sig selv - vores mønstre, frygt, drømme, så får vi et valg. Og når vi begynder at vælge os selv bevidst, ændrer vi ikke kun vores egne liv. Vi ændrer måden, vi møder verden på. Det skaber bedre relationer, større frihed og en mere kærlig og bevidst kultur. ANODE er her for at skabe den transformation - indefra og ud.
Hvordan ved jeg, hvilken journal passer bedst til mig?
Det kommer helt an på, hvad du har behov for og ønsker hjælp til.
Alle 3 guidede journals har hver sit formål.
INTROSPEKTION fungerer som et dagligt check-in (bedst til om morgenen) da vi her som regel har størst mulighed for at sætte vores egne rammer for dagen. Denne journal blev udviklet for at hjælpe med at “omprogrammere” og erstatte negative og hæmmende tanker med nogle, der er opløftende, taknemmelige og selvbestemmende. Den vil hjælpe dig med dagligt at “fodre” din taknemmeligsheds-muskel samt give en følelse af, at du ikke er underlagt ubevidste negative overbevisninger, men selv kan vælge, hvad du ønsker at tænke, føle og handle ud fra. INTROSPEKTION er et sted at tjekke ind med os selv og skabe forbindelse til nuet og vores indre før vi skal udrette og være noget for andre.
PROSPEKTION er dit valg, hvis du har et behov for og ønsker hjælp til at skabe retning og klarhed. Denne journal er udviklet for at kunne træde et skridt tilbage fra dagligdagens praktik, og se fra et overordnet perspektiv, hvad du ønsker at få ind og ud af dit liv. Fokus her er at skabe klarhed, alignment og samle drømme, tanker og mål ét sted. Derudover indeholder bogen også en sektion med ugentlige og månedlige check-ins, som vil fungere som en rettesnor for at opnå og leve disse drømme.
RETROSPEKTION handler mere om udforskelse af dybderne af dit indre landskab. Denne er delt op i 3 sektioner, hvoraf du i starten vil få mulighed for at bevidstgøre nogle processer og sider af dig selv - med engangsøvelser indenfor grænsesætning, skyggesider mv. Anden sektion fungerer som et “opslagsværk”, du kan gå til og fra - samle dine succeshistorier, krymmeloplevelser mv. Til sidst er tredje sektion en samling af ‘In-The-Moment’-support. Nogle øvelser, du kan gå til, hvis du bliver ramt af noget i livet in real time, du ikke helt ved, hvordan du skal finde hoved og hale i. Eksempelvis hvordan du kan håndtere en situation, du bliver presset eller trigget i, hvordan du kan håndtere frygt, eller om en idé/drøm kan være værd at forfølge - finde accept i enten et go eller no-go.
Journalerne fungerer både sammen og hver for sig.
Hvis du er i tvivl, så kan du prøve vores guide under 'Start her'.
Hvordan kan jeg være sikker på, at jeg rent faktisk får brugt den?
Først og fremmest behøver du ikke bruge bøgerne “perfekt” for at få glæde og gavn af dem. Konceptet er netop bygget op omkring overskuelighed, og at journalerne skal være lette at vende tilbage til - også hvis du ikke har en fast journaling-praksis i forvejen. Ingen af journalerne har forudbestemte datoer, så du kan bruge dem på dine egne præmisser og gå til og fra dem, som det passer dig.
Derudover er substans og simplicitet nøgleord - ikke kun brugt til at beskrive indholdet i de guidede journals, men også udtrykket.
Og netop det æstetiske har faktisk vist sig at være en af årsagerne til, at bøgerne ikke bare ryger op i boghylden sammen med alle de andre gode intentioner, men at de rent faktisk bliver brugt. De bliver liggende fremme. De inviterer til brug. Som en elegant reminder om, hvor vigtig prioriteringen af dig faktisk er.
"Også er de jo bare super æstetisk smukke! Så man får virkelig lyst til at bruge dem — lige nu har jeg dem liggende fremme hele tiden så det er overskueligt og nemt! Hvilket føles virkelig godt når deres covers bare er så fine." - Clara
Hele idéen bag ANODE bygget op omkring det at gøre selvudvikling håndgribeligt, struktureret og ind til benet. Det handler om at forstå sig selv bedre i simple og trygge rammer, så der skabes plads til ægte selvindsigt, intentionel skabelse og personlig transformation.
Hvordan adskiller ANODEs journals sig fra andre notesbøger?
De 3 guidede journals er udviklet med afsæt i coaching, psykologi og kognitive metoder, som forskning peger på kan have en gavnlig effekt.
De blev i sin tid designet til eget brug, hvilket har gjort, at kun de mest nødvendige spørgsmål og øvelser er inkluderet. Det er hverken planners eller habit trackers med spørgsmål om, hvor meget vand, du har drukket i dag eller et kalender overview med plads til din madplan. Se dem snarere som "life designers", der hjælper dig med at bevidstgøre dine tanker, overbevisninger, mønstre, drømme, længsler samt guider dig til at forstå og bearbejde dem, så du kan beslutte, hvad du ønsker at gøre med dem.
"Jeg er kun startet op på bogen og har ikke udfyldt mere end et par sider, men jeg oplever, at når jeg oplever lettere tankemylder, så kan jeg finde bogen frem og være konstruktiv i stedet. Bogen [RETROSPEKTION] har også skabt et overblik over følelserne for mig, som jeg ikke havde før. Jeg bruger bogen når jeg oplever et behov eller en lyst til at udvikle mig. Det føles udfordrende og givende at kunne finde mening i det, som ellers normalt er så meningsløst. " - Nanna
Hvor lang tid holder en journal?
Det afhænger naturligvis af, hvor ofte du bruger den.
INTROSPEKTION indeholder en 2-sidet daglig praksis til 3 måneder. PROSPEKTION har, udover 1. sektion med bevidstgørende og transformerende "engangsøvelser", et ugentlig og månedlig check-in til 6 måneders brug. RETROSPEKTION inviterer til mere lejlighedsvis brug, så det kommer helt an på, hvor meget og hvor ofte du selv har lyst til at dykke dybere ind i dit eget indre landsskab.
Hvad er ANODE Trilogi?
Trilogien består af tre guidede journals – INTROSPEKTION, PROSPEKTION og RETROSPEKTION – designet som et samlet værktøj til at forbinde dig med både dit indre og ydre liv. Du modtager alle tre journals, som også kan købes enkeltvis, men ved køb af Trilogien får du dem samlet til en fordelagtig pris.
Trilogien er til dig, der ønsker et helhedsorienteret værktøj til personlig vækst. Hvis du vil arbejde med alt fra: At være mere til stede i nuet. At skabe klarhed over dig selv og dine mål og drømme. At forstå og bearbejde dine følelser og oplevelser... og meget mere.
Skal jeg bruge alle 3 journals på samme tid?
Du kan – men behøver ikke.
INTROSPEKTION lægger op til daglig brug, mens PROSPEKTION inviterer til ugentlige og månedlige check-ins – fx den sidste søndag i ugen/måneden. Det er helt op til dig, hvad der fungerer bedst. RETROSPEKTION kan bruges efter behov.
Jeg anbefaler, at du sætter lidt tid af til at bladre bøgerne igennem og starte med engangsøvelserne i PROSPEKTION og RETROSPEKTION. Udfyld de øvelser, der taler mest til dig, eller gå dem kronologisk igennem. Tag det i dit eget tempo – fordel gerne øvelserne over tid, da det kan føles som en stor mundfuld at dykke ned i det hele på én gang.
Et tip til brug:
Prioritér ANODE-tid én gang om ugen i en periode, hvor du kan fordybe dig i øvelserne. Ligesom man går i fitness, til sport, yoga, keramik eller lignende, kan du se det som dig-tid – en investering i din mentale og følelsesmæssige styrke.