COMMUNITY CASE: Natalie mistede sin retning...

Sometimes life will throw you a curveball.

De faste rammer forsvinder. Det, vi plejede at navigere efter, giver ikke længere mening. Og pludselig står vi et sted, hvor vi ikke helt ved, hvad det næste skal være.

Natalie kender følelsen.

Som 32-årig står hun midt i en periode, hvor flere af livets store brikker er i bevægelse. Arbejde. Bolig. Fremtid. Hun valgte at opsige sit job uden at have det næste på hånden. Den struktur, hun tidligere lænede sig op ad, er blevet erstattet af en hverdag med langt flere spørgsmål end svar.

Men midt i uvisheden er noget andet begyndt at tage form.

For måske handler det at starte forfra ikke om hurtigst muligt at finde en ny plan. Måske handler det først og fremmest om at stoppe op længe nok til at undersøge, hvad man egentlig ønsker, at den nye plan skal bygges på.

Vi satte os ned med Natalie i hendes kolonihave for at tale om at miste sin retning, om identitet og succes, om at finde nye holdepunkter – og om hvordan PROSPEKTION har hjulpet hende med at skabe ro og retning i en tid, hvor hun stadig ikke ved præcis, hvor hun er på vej hen.

Når de faste rammer forsvinder

"Når man ikke længere har den samme faste rutine, hvor man står op, går på job og går hjem igen, og næste skridt samtidig er så uafklaret, kan dagene pludselig føles meget åbne. De første uger kan jeg huske, at jeg tænkte "nu kan jeg gøre, lige hvad jeg vil". Det kan være enormt befriende – men også ret overvældende. 

Mængden af valg og muligheder endte med at tage pusten fra mig, og de første 2 måneder var komplet kaos og stilhed på samme tid.”

Vi taler ofte om frihed som fraværet af begrænsninger. Ingen faste rammer. Ingen, der fortæller os, hvad vi skal. Muligheden for selv at vælge. Men total frihed er ikke nødvendigvis det samme som at føle sig fri.

For uden nogen form for retning kan alle muligheder pludselig føles lige store. Når alt kan lade sig gøre, hvor begynder man så? Natalie opdagede, at hun ikke nødvendigvis havde brug for en færdig plan. Men hun havde brug for et holdepunkt.

Hvem er jeg, når det, jeg plejer at definere mig gennem, forandrer sig?

“Jeg har lagt meget af min identitet i det, jeg laver og præsterer. Det viste sig faktisk først, hvor meget af min identitet jeg ubevidst har lagt i mit arbejdsliv, da jeg mistede det. Da alt pludselig ændrede sig, begyndte jeg at tænke: Hvem er jeg egentlig uden alle de ting?

Hvem er jeg egentlig uden mit arbejde? Hvad svarer jeg, når folk spørger: "Nå, hvad laver du så?"

Identitet er interessant, fordi vi så let kommer til at bygge den op omkring det synlige. Det, vi laver. Det, vi har opnået. Hvor vi bor. Vores relationer. De projekter, vi er i gang med. De roller, vi udfylder.

Der er ikke noget galt i at identificere os med de ting. Problemet opstår måske først, når de får lov til at fylde så meget, at en forandring i vores ydre liv også føles som en forandring i vores værd. For hvad er tilbage, når vi tager rollerne væk?

Det spørgsmål er Natalie stadig ved at undersøge.

Fra “hvad skal der ske?” til “hvad er vigtigt?”

For Natalie er et af de største skift kommet gennem et andet sted at starte.

“Jeg har brugt PROSPEKTION meget til at blive klogere på mine værdier og de forskellige områder af mit liv. Det har flyttet mit fokus fra kun at tænke på, hvad mit næste skridt skal være, til at undersøge hvad der egentlig er vigtigt for mig.”

Gennem blandt andet værdiafklaring og livshjulet i PROSPEKTION er hun begyndt at se sit liv mere som forskellige puslespilsbrikker. Ikke én ting, der skal kunne det hele. Men forskellige dele, der tilsammen skal skabe noget, der føles rigtigt.

“PROSPEKTION har hjulpet mig med at se det hele lidt mere udefra. Pludselig blev det tydeligt, hvor meget mere livet består af, udover mit arbejdsliv. Jeg er blevet mere bevidst om mine non-negotiables. Hvad har jeg virkelig brug for? Hvad betyder mest? Og hvilke behov har jeg måske forventet skulle dækkes ét bestemt sted, selvom jeg lige så godt kan få dem dækket andre steder i mit liv?”

Vi behøver ikke finde alt det samme sted

Kreativitet. Mening. Tryghed. Udvikling. Fællesskab. Frihed. At gøre en forskel.

Det er store behov at forsøge at få opfyldt på én gang. Måske kommer noget fra vores arbejde. Noget fra vores relationer. Noget fra de ting, vi skaber. Noget fra familien. Noget fra de stille timer, hvor ingen andre ser, hvad vi laver.

“Jeg tror, jeg tidligere har haft en forestilling om, at mit arbejde skulle kunne tjekke alle bokse af. Vi bruger så meget af vores tid på arbejdet, så derfor skulle det jo kunne det hele. Men det er også et kæmpe stort pres at putte på én del af mit liv.”

Kolonihaven, der pludselig blev vigtig

Midt i alt det uafklarede fandt Natalie et holdepunkt et sted, hun ikke havde forventet. Kolonihaven.

“Min kæreste og jeg er ved at bygge en kolonihave op fra bunden, og i starten var byggeriet faktisk slet ikke et projekt, jeg havde tænkt skulle være mit. Det virkede så uoverskueligt, da min kæreste kastede sig ud i det, men nu er det endt med at blive et kæmpe helle for mig.

Måske er et balanceret liv ikke et liv, hvor hver enkelt del skal dække alle behov. Måske er det et liv, hvor delene får lov til at supplere hinanden.

At øve sig i at være i bevægelse

Natalie ved endnu ikke, hvordan det næste karrieremæssige kapitel kommer til at se ud. Men det er heller ikke vigtigt. For det her er ikke en fortælling om at miste retningen og derefter finde det perfekte svar. Det er en fortælling om at opdage, at man måske godt kan have det godt, mens svaret stadig er ved at tage form.

“Jeg øver mig virkelig i at være okay med at være i bevægelse. Jeg har en tendens til hele tiden at kigge efter det næste punkt i horisonten, hvor jeg kan tænke: Så. Nu er jeg i mål.

Men jeg er begyndt at spørge mig selv, om lykken måske også findes et sted undervejs.”

De fleste af os falder af og til ubevidst i "fælden" om at resultatet er selve succesen. Men denne uventede oplevelse giver Natalie rigtig meget. Bl.a. muligheden for at udfordre hendes syn på succes. 

"Jeg tror, jeg ubevidst har bildt mig selv ind, at succes i arbejdslivet var lig med succes i livet.

Nu er jeg ved at lære, at min personlige succes er vigtigere. Og måske handler mit næste kapitel ikke om at finde et arbejde, der kan være hele mit liv. Men om at skabe et liv, hvor arbejdet bliver en puslespilsbrik, og ikke et udgangspunkt for et succesfuldt, lykkeligt liv.

Netop her har PROSPEKTION hjulpet mig ved at være et holdepunkt på rejsen og en konstant reminder om at vende tilbage til mig selv.”

At vende tilbage til sig selv

Det er netop noget af det, PROSPEKTION er skabt til. Ikke til at planlægge sig ud af al usikkerhed eller beslutte præcis, hvor man skal være om fem år. Men til at skabe et holdepunkt i sig selv.

Et rum til at undersøge sine værdier, ønsker og prioriteter. Til at se de forskellige dele af livet samlet. Til løbende at stoppe op og spørge, om den retning, man bevæger sig i, stadig føles som ens egen.

For nogle gange ændrer livet kurs. Og nogle gange opdager vi, når det sker, at vi også selv havde brug for at ændre kurs med det.

Vi behøver ikke have hele livet regnet ud for at være på rette vej.

Nogle gange er det nok at vide, hvad der betyder noget – og tage det næste skridt derfra.

Udforsk Natalies holdepunkt:

Natalie bruger PROSPEKTION + OBSERVATION