COMMUNITY CASE: Emilie er ved at udleve hendes drøm...

Tatovør-elev. Kreativ sjæl. Perfektionist ud til fingerspidserne.

Rigtig mange kender det. De ved egentlig godt, hvad de vil. Visionen og ambitionerne er der - men noget holder dem tilbage fra at leve det.

Emilie kender den følelse. Hun har ambitionerne, talentet og drømmen om at leve af sin kunst og kreativitet. Men som så mange andre har hun også den stemme indeni, der tvivler, tøver og nogle gange får hende til at trække sig.

Det er ikke mangel på evner. Det er det sjældent. Det er de overbevisninger, vi bærer rundt på, der stille og roligt former, hvad vi tror på om os selv og verden.

Vi satte os ned med Emilie for at tale om kreativitet, usikkerhed, perfektionisme - og om hvordan to ANODE journals er blevet en uventet del af hendes vej frem.

Fortæl lidt om dig selv.

"Jeg har altid tegnet. Altid elsket kreativitet. Det er her, jeg føler mig allermest som mig selv - når jeg kan udtrykke mig. Det var en af grundene til, at jeg forelskede mig i tattooindustrien, og nu er i gang med at udlære mig som tatovør.

Jeg har altid vidst, at jeg ville bruge mit arbejdsliv i den kreative branche. Og selvom jeg elsker det, kan det til tider være overvældende. Jeg arbejder med mange idéer, indtryk og projekter på én gang - og min hjerne stopper sjældent.

Min drøm er at arbejde med den fulde kreative palette. Jeg ved endnu ikke præcis, hvordan det kommer til at se ud, men jeg ved hvilke puslespilsbrikker, jeg vil sætte sammen."

Hvordan bruger du dine ANODE journals i hverdagen?

"Min OBSERVATION journal er mit kreative arkiv. Mine idéer og designs opstår tit på farten - i toget, midt i en samtale, eller når jeg ser et billede for mig, som jeg gerne vil gemme til et kommende design. Derfor har jeg den altid med mig.

Udover idéudvikling er den også blevet mit styringsværktøj. Mine to-do lister sikrer, at jeg får fulgt op på både de kreative visioner og de praktiske detaljer.

For mig handler det ikke kun om struktur - det handler om at skabe et system, der giver frihed. Når jeg kan placere deadlines og opgaver på et stykke papir, skabes der ro i mit hoved til et kreativt flow. Og så kommer idéerne til mig."

Frihed gennem struktur. Når vi giver alt det, der fylder, et sted at bo, så er der mere plads til kreativitetens frie udfoldelse i hverdagens støj.

Mange kreative kender det. Den konstante strøm af idéer og impulser, der ikke altid lader sig indfange - og som, hvis de ikke finder et sted at lande, bliver til støj i stedet for styrke. Derfor oplever mange kreative et stort behov for struktur - ikke nødvendigvis fordi det ligger naturligt til dem at skabe det, men fordi de har brug for det.

Og RETROSPEKTION — hvad bruger du den til?

"Den bruger jeg, når alle tankerne, følelserne og usikkerheden tager over. Den hjælper mig med at sortere, reflektere og se mine oplevelser fra et større, og knap så altopslugende, sted.

Den hjælper mig med at skabe forståelse, og gør at jeg kan træffe bedre beslutninger, der føles i overensstemmelse med mig."

Hvad er den største udfordring ved at arbejde i den kreative branche?

"Den driver mig til vanvid, haha. Jeg kan godt lide at udtrykke mig, og jeg kan godt lide frihed. Men det subjektive gør også, at det bliver meget personligt og meget sårbart. Jeg er en vanvittig perfektionist - og det er en stor udfordring for mig.

Jeg kan godt lide, at man kan udtrykke sig uden at der er noget rigtigt eller forkert. Det er bare en selv og ens personlighed, der kommer til udtryk. Så jeg kan aldrig være forkert. Men det er også det, der gør det svært - fordi det er lidt sårbart. Ens kunst. Det kommer inde fra hjertet."

Perfektionisme - styrke eller stopklods?

Perfektionisme er fyldt med paradokser. Intet er perfekt - og ligeledes er alt perfekt. Den er på én gang det, der kan driver os fremad, og det, der kan holde os tilbage. Den kan være en kæmpe styrke ift. kvalitet og detaljer. Den æstetiske integritet er med til at gøre det, vi vælger at kaste vores kærlighed over, til noget personligt og originalt. Det er sådan, vi hele tiden skaber nyt. Og finder måder at udtrykke os på. I sin sundeste form er det præcis det, den skal. 

Men den har også en bagside.

For de fleste af os gemmer der sig under perfektionismen en række hæmmende overbevisninger. En frygt for at blive set - og fundet utilstrækkelig. Ikke god nok. Ikke dygtig nok. Ikke original nok. Den frygt ytrer sig forskelligt fra person til person, men roden er den samme: en fornemmelse af ikke at slå til.

Det mærkelige er, at den følelse faktisk indeholder noget værdifuldt - hvis vi tør se på den. For ser vi vores begrænsning og udfordring, kan vi undersøge den med nysgerrighed, og skabe et vindue til at vælge nyt. I stedet for at lade os blive holdt tilbage, kan vi arbejde med den. I virkeligheden fortæller den os nemlig noget rigtig fint: At det her, ud af alt andet, betyder noget for os. Og det er her, vi har lyst til at være dygtig. 

Problemet er bare, at vi er utålmodige. Vi vil gerne være gode med det samme. Og når vi ikke er det, mister vi lysten - ikke til målet, men til den (måske) langsomme, uvisse vej derhen. Så vi stopper. Eller vi starter måske aldrig?

Men hvad nu, hvis vi i stedet mødte begrænsningen med nysgerrighed? Ikke skam, ikke frustration - bare en åben, undersøgende interesse. Hvad er det egentlig, der er svært? Og hvad siger det om, hvad der betyder noget for mig?

Det er ikke et spørgsmål om at slippe perfektionismen. Det er et spørgsmål om at lade den arbejde for dig i stedet for imod dig. At vælge interessen - igen og igen - indtil drivkraften ikke længere er frygt, men glæde.

Du er 100% dygtig til rigtig mange ting, og du er sikkert også meget bedre end du tror til det, du gerne vil være bedre til. Lad ikke din følelse af frygt for utilstrækkelighed stå i vejen for at dygtiggøre dig og vise, det du interesserer dig for. Undersøg den, og vælg at arbejde med den i stedet for imod den. 

Hvordan bryder du dit mønster omkring perfektionisme?

"RETROSPEKTION har været en gamechanger for min karriere. Ikke at skulle tænke på at være perfekt hele tiden - og hvis det ikke er perfekt nok, så kan jeg ikke vise det til nogen eller være stolt af det. Det er også en mærkelig tankegang, der er jo ikke nogen, der er perfekte alligevel.

Så nu prøver jeg bare at gøre det, jeg godt kan lide, og tænke på den følelse, det giver mig i stedet for resultatet.

Jeg føler, at jeg har fundet et godt redskab til at hjælpe mig på vej."

Emilie er ikke i mål med hendes store drømme - men hun er på vej. Hun arbejder aktivt med at lære hendes perfektionisme bedre at kende, så den ikke længere står i vejen for at turde prøve, og turde vise sine værker frem før hun er 100% perfekt. For at citere hendes egne ord: "så er der jo ingen der er perfekte alligevel."

For Emilie hjælper det at skifte sit fokus fra et bestemt resultat til at være i processen. At huske sig selv på, at hun jo netop gør det hun gør, fordi hun elsker det. Når hun kan give sig selv hen til det kreative flow giver det hele mening igen. 

Og det er lige præcis missionen med ANODE: at hjælpe med at støtte, guide og skabe rammerne, så vi kan høre vores indre visdom. For vi kender godt svarene selv - nogle gange har vi bare brug for at blive stillet de rigtige spørgsmål i et trygt rum, så vi tør at se klart.

Og gøre de første skridt på vejen tydeligere og mere overskuelige. 

Udforsk Emilies livsliner:

Emilie bruger: OBSERVATION + RETROSPEKTION
Spar 15% med bundlet: UDFORSK DIT INDRE